Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Stemningen under måltider vægtes højt

Uden mad og drikke duer helten ikke

Specialbørnehaven Væksthuset vægter måltiderne højt. Vi behøver energi for at kunne modtage læring.

Børnehaven tilbyder havregryn til morgenmad. Har barnet brug for andet, skal det medbringes. “Chokolade-morgenmad” kan blandes med havregryn, også kaldet “børnehaveblanding” i Væksthuset.

Barnet har som udgangspunkt madpakke og frugt med hjemmefra. Det er muligt at få varmet sin mad eller hjælp til andre individuelle behov. Er barnet under 3 år (vuggestuebarn) får det mad fra Væksthuset.

Øvemad og fælleskaber skaber stemning omkring måltidet

Stemningen omkring måltiderne er vigtig, derfor må indholdet af madpakken gerne være noget, dit barn kan lide. Et barn i Væksthuset kan ind imellem være udfordret på konsistens, smag eller lugt af mad, og for at oplevelsen bliver succesfuld, går vi mindre op i indholdet i madpakken end dét at barnet for noget at spise. For langsomt at vænne barnet til nye madvarer, kan vi, i samarbejde med jer, introducere barnet for ny mad. Dette kalder vi “øvemad”.

Kulturen omkring måltiderne er som udgangspunkt at pædagogerne spiser sammen med barnet og er rollemodeller. Under måltiderne bliver barnet inspireret til at smage nyt mad. Barnet spejler sig i de andre børn og får mod/lyst til at smage og de danner fællesskaber omkring maden ex. at kalde sig “leverpostejs-venner”.

Visuelle støttesystemer bruges til at understøtte måltidet. Eksempelvis: nr. 1: rugbrød, nr. 2: dessert.