Barnets udvikling sikres af god stilladsering
Stilladsering er én af de måder hvorpå, vi i Specialbørnehaven Væksthuset støtter barnets udvikling. Dette betyder, at vi bygger et stillads omkring barnet for at kompensere for dets udfordringer. Stilladset bygges blandt andet af tydelig rammsætning og kontekstmarkører, “De 14 H’er”, barnets nærmeste udviklingszone, vejledt deltagelse og sidemandsoplæring.
Vejledt deltagelse har fokus på at støtte barnet ved, at vi går ”foran, ved siden af eller bagved". Vi benytter bevidst viden om de forskellige læringsrum, er optaget af nærmeste udviklingszone, jagten på succeser, barnets invitationer, at anvise ”udveje”.
Sidemandsoplæring har fokus på, at vi er tæt på barnet og giver gode råd/løsninger, barnet kan handle ud fra. Eksempelvis ved at hviske: “prøv at spørge, om han vil hjælpe dig”
Tydelig rammesætning og kontekstmarkører giver barnet et overblik, er tryghedsskabende, samt tydeliggør hvornår der er et skift mellem aktiviteter eksempelvis “tak for legen”.
“De 14 h’er” er en strategi, som hjælper til et godt overblik over opgaven og alle dens aspekter. Disse 14 h’er er spørgsmål, som vi stiller os selv, inden vi går i gang med en ny aktivitet.
Teoretisk fundamenteret i autisme- og ADHD pædagogik
Inspirationen hentes fra forskellige teorier, som er fundamentalt i vores forståelse af barnets udfordringer. Disse er:
- TEACCH
- Theory of Mind
- Viden om ADHD, autisme m.m.
- Visualisering, (konkreter, piktogrammer, social story)
- Kontekstmarkører eksempelvis “tak for legen”
Overindlæring forstås som mange gentagelser over en længerevarende periode. I Specialbørnehaven Væksthuset øver vi ”hensigtsmæssig” adfærd i forskellige situationer, som giver barnet kendskab til de forventninger, det mødes med i fremtidslivet.
Baglæns kæde er en metode, hvor barnet lærer sidste skridt først, herefter næstsidste og så videre. Dette giver barnet en oplevelse af succes i forhold til at opnå selvhjulpenhed.
Et barn, der kan opføre sig “ordentligt” – gør det
Specialbørnehaven Væksthusets kompenserende specialpædagogiske tilgang tager også udgangspunkt i neuropædagogikken.
Tanken om stressreducering indeholder blandt andet Low Arousal, konfliktnedtrapning, at den voksne udlåner af sit parasympatiske nervesystem. Et skridt mod denne udvikling sker ved at barnet kommer i trivsel, og derved lettere kan engagere og involvere sig i relation og aktiviteter.
Dannelse og normer bygger på teoretisk viden omkring mentalisering (Opmærksomhed på de tanker eller følelser, som knytter sig til det, vi selv og andre siger og gør, evnen til at læse andres adfærd, at kunne aflæse en sammenhæng/kontekst) og de eksekutive færdigheder (evnen til at planlægge, udføre, justere).
Sociale strategier øver vi gennem forståelse af hvordan handling, konsekvens og sprog hænger sammen. Vi arbejder med barnet omkring at forstå egne sansereaktioner og bearbejdning/forståelse af disse.
Teoretisk er vi blandt andet inspireret af - Susan Hart, Kjeld Fredens, Bo Hejlskov Elvén, Søren Hertz, Janne Hagelquist.
Balance mellem sansestimuli og det æstetiske børnemiljø vægtes højt
Stuer, kælder og uderum, indrettes sådan at rummet inviterer barnet til det, der er det pædagogiske formål - eksempelvis vi ser film, der hvor der er sækkestol og fjernsyn.
Balancen mellem udsmykning og indretning af stuerne er vigtig, sådan at barnet præsenteres for forskellige materialer, kulturelle udtryksformer, m.m. men også sådan, at der tages hensyn til det enkelte barns forstyrrelser. Højtidspynt hænges op i et vindue/ på en væg, sådan at der fortsat reduceres i visuelle stimuli.